Nyhedsbrev
Om apoteket

Apotekets historie

Søborg Apotek er et af egnens ældre apoteker.

Den 6. September 1924 åbnede Søborg Apotek i det røde hus midt på hovedgaden.

På denne tid havde Søborg udviklet sig fra at være en landbokommune til at blive et befolket villakvarter. Under krigen havde der været et behov for at få et apotek i området, da folk fra Søborg på den tid, måtte tage den lange vej til byen efter deres apoteksvarer. Men først i år 1924 blev der givet kongelig resolution til at stifte Søborg Apotek.

I den røde bygning åbnede et lille apotek med laboratorier i kælderen og pakkeri samt butik i stuen. Ud over apoteksvirksomheden var der i bygningen et sygekassekontor.

Da Gladsaxe voksede kom der nye apoteker på egnen, først i Bagsværd år 1958 og siden i Buddinge år 1962. Konkurrencen om kunderne blev skærpet og Søborg Apotek blev langsomt mindre. I denne tid specialiseres produktionen af medicin på landets apoteker; på Søborg Apotek produceres således hovedsageligt hostesaft og desinfektionsmidler. Dette betød en mindre risiko for variation af de enkelte lægemidler og kunderne fik en bedre kvalitet af lægemidlerne.

Da den forrige apoteker Bols overtager apoteket i 1976, er der stadig en specialiseret produktion på apoteket. Efterhånden mindskes produktionen af medicin på apoteket bl.a. på grund af pres fra den voksende medicinalindustri. I 1987 stoppes al produktion af lægemidler på apoteket, og i forbindelse med dette bygges apoteket om. En del af apoteket sælges fra til Jyske Bank, der den dag i dag deler hus med apoteket.

Søborg Apotek blev moderniseret i 2002 med en større ombygning. I 2005 Blev Søborg Apotek og Buddinge Apotek slået sammen (supplerende enhed) og Buddinge Apotek blev moderniseret i 2007 med lager og fremfindingsrobot og større og lysere butik.

I 2014 moderniseres Søborg Apotek så igen i forbindelse med sin 90 års fødselsdag. Flere kvadratmeter inddrages som butik og der installeres en varerobot så fokus kan komme på kunderne og deres behov. Hurtig ekspedition og fokus på rådgivning.

I 2016 moderniseres butikken på Buddinge Apotek. Den 10 år gamle robot kasseres og en moderne og hurtig varerobot installeres lige bag ved kasserne så ventetiden gøres så kort som muligt.

Apotekets varerobot

Evotec robotten

Inde i robotten

Inde i robotten

Apotekere gennem tiden

  • 1924-1930 Frants Ernst Steincke
  • 1930-1935 Oscar Helmouth Ørum
  • 1935-1955 Carl Sophus Herholdt-Petersen
  • 1955-1976 Sofus Kristian Rasmussen
  • 1976-2001 Torkild Bols
  • 2001-        Claude Lützen



Søborg Apotek

sd

Kvalitet

Apotekerne er akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, som er udviklet og drevet af IKAS.

http://www.ikas.dk/forside/

Vi bruger DDKM som et ledelsesværktøj i dagligdagen. Vores mål er tilgængelige på apoteket.

Dine oplysninger